Det egentlige problem med 'Monsters of God'

Oversigt

Krybdyrmiljøet frygtede en ny Tiger King. Men afspejler Monsters of Gods dramatiske fortællinger om tidligere tiders smugling af vilde dyr nutidens ansvarlige krybdyrholdere og handel? Tony Wigley ser nærmere på sagen.

Med udgangspunkt i udtalelser fra Daniel Parker fra USARK Florida undersøger Tony, hvordan dårligt udformede politikker for vilde dyr har begrænset lovlig handel, undermineret avl i fangenskab og hæmmet naturbevarelsen.

Ulovlig handel og dyremishandling skal fordømmes. Men løser de gældende love problemet, eller gør de det værre?

Om bidragyderne

Tony Wigley har arbejdet med krybdyr og eksotiske kæledyr i næsten 40 år. Han var med til at grundlægge Responsible Reptile Keeping, sidder i bestyrelserne for REPTA og The Pet Charity og er medlem af Pets Canada’s Advocacy Committee.

Daniel Parker er mediedirektør for USARK Florida, som arbejder for ansvarligt krybdyrhold, naturbevarelse og handel.

Emner

Monsters of God, Eric Goodekrybdyrhandel, smugling af vilde dyr, avl i fangenskab, naturbevarelse, CITES og Endangered Species Act.


Dokumentation

Forbud mod kæledyrshold har utilsigtede negative konsekvenser
Læs hele undersøgelsen i Conservation Letters for at se, hvordan forhastede forbud mod kæledyrshold kan få katastrofale konsekvenser ved at flytte forbrugernes efterspørgsel over på truede, uregulerede alternativer.

Kubo, T., Mieno, T., Uryu, S., Terada, S., & Veríssimo, D. (2024). Banning wildlife trade can boost the unregulated trade of threatened species. Conservation Letters, 18(1), e13077.

Forbud og restriktioner på kæledyrshold fremmer ulovlig handel
Læs de fagfællebedømte data i Biological Conservation, som dokumenterer, at omfattende handelsrestriktioner ikke virker, men blot flytter den lukrative handel med eksotiske kæledyr over i skjulte, hemmelige netværk uden tilsyn.

Edmonds, D., Du, J., Stickley, S., & Sucre, S. (2026). Tracking the hidden trade of non-native pet amphibians in the United States. Biological Conservation, 315, e111714.

Positivlister skader naturbevarelsen alvorligt
En ekspertanalyse viser, at vidtgående forbud mod handel med eksotiske kæledyr og indførelsen af restriktive såkaldte positivlister er kontraproduktive. De skader naturbevarelsen ved at fratage private dyreholdere deres vigtige rolle i bevarelsen af genetiske bestande af truede arter.

Dörnath, K. A. (2026). Fachliche Stellungnahme zur Drucksache 19/8969 („Regulierung von Tierhandel und Tierbörsen - Tierwohl stärken, illegalen Handel eindämmen“). Lower Saxon Landtag, 19th Legislative Period.

Læs mere om forbud mod krybdyrhold her.

Transskription

Alle i krybdyrmiljøet frygtede endnu en Tiger King. Men det, vi fik, var faktisk lidt af en antiklimaks.

Monsters of God kommer fra holdet bag Tiger King og Chimp Crazy, så det er fair at sige, at mange af os i krybdyrverdenen frygtede, hvad der ville komme.

Jeg ventede, til vi havde set alle fem afsnit, før jeg kommenterede på serien. Og selvom der er masser at tale om, kom den mest interessante reaktion faktisk fra vores kollega Daniel Parker fra USARK Florida. Han fik øje på noget, som de fleste tilsyneladende havde overset.

Han sagde: "Monsters of God er en velproduceret og underholdende serie af filmskaberen Eric Goode om historien bag international smugling af krybdyr. Goode har samlet et farverigt persongalleri af udstødte personer, der fortæller en historie om begæret efter nogle af verdens smukkeste og mest interessante dyr, men også om kriminel adfærd og til tider chokerende dyremishandling.

Det sorte marked for handel med dyr er forkasteligt. Det er en fjende af lovlydige krybdyrholdere, opdrættere og sælgere. Smuglernes og de kriminelles handlinger skal fordømmes. Men vi bør også forstå de svigt i den offentlige politik og håndhævelse af lovgivningen, som driver en stor del af denne aktivitet.

Da Endangered Species Act (ESA) blev vedtaget i 1973, udarbejdede United States Fish and Wildlife Service (USFWS) en vilkårlig liste over arter, der skulle 'beskyttes', herunder dyr, som ikke er hjemmehørende i USA. Dermed satte de disse arter i skudlinjen ved at gøre dem til 'den forbudte frugt'. Filmskaberen bag Monsters of God er et levende eksempel på dette. I serien indrømmer han selv, at han er 'en del af problemet'. Goode hamstrer selv nogle af verdens sjældneste og mest eftertragtede krybdyrarter, såsom plovskildpadder og indiske tagskildpadder.

Serien kaster lys over, hvordan regeringens egne reguleringstiltag faktisk har sat gang i kriminel aktivitet og øget truslerne mod 'truede arter'.

ESA og politikkerne under konventionen om international handel med truede arter (CITES) har gjort det næsten umuligt for opdrættere og lovlige virksomheder at imødekomme den uundgåelige efterspørgsel efter arter på listerne. Dermed er der opstået et tomrum, som ulovlig handel udfylder. Det er en naturlig årsagssammenhæng.

Når regeringen indfører forbud ved at forbyde lovlig og reguleret handel, blomstrer organiseret kriminalitet, og de mennesker, der er villige til at bryde loven, får fordel af det. Nogle bliver fanget, men mange gør ikke, og handlen med ulovlige dyr fortsætter trods myndighedernes bedste indsats. Myndighederne lader ofte ulovlige forsendelser passere for at kunne opbygge en større sag i stedet for at standse forsendelserne for at beskytte de enkelte dyr. Når naturmyndigheder offentliggør sager om smugling i pressemeddelelser med opsigtsvækkende høje antal smuglede dyr, er disse tal ofte blevet samlet over flere år for at skabe mere nyhedsværdige historier.

På trods af en lang historie med svigt i regulering og håndhævelse er naturmyndighedernes strategier stort set uændrede og bemærkelsesværdigt lidt innovative. Der synes at være en urokkelig overbevisning blandt naturmyndighederne om, at det er berettiget at standse handel med dyr på grund af en form for moralsk overlegenhed snarere end dokumenterede resultater inden for naturbevarelse. Som dokumenteret i serien har US Fish and Wildlife Services tidligere handlinger ført til mange dyrs død. Ofte var målet at foretage razziaer og anholdelser snarere end faktisk at redde dyrene.

Når det gælder krybdyr, har ESA i vid udstrækning været uden succes med at forhindre yderligere bestandsnedgange, da mange af disse nedgange skyldes forringelse, fragmentering og direkte ødelæggelse af levesteder. Alligevel ønsker naturmyndighederne at slå ned på al hold af dyr, herunder avl i fangenskab og lovlig handel. Det sker på trods af, at avl i fangenskab udgør et etisk alternativ til vildtfangede dyr og kan imødekomme en allerede eksisterende efterspørgsel.

I det sjældne tilfælde, hvor avl i fangenskab af en art på listen blev tilladt, som med den amerikanske alligator, kom den vilde bestand faktisk stærkt tilbage. For andre hjemmehørende arter på listen, såsom den østlige indigoslange, er de vilde bestande fortsat gået tilbage til næsten katastrofalt lave niveauer. Det skyldes næsten udelukkende ødelæggelse og fragmentering af levesteder. Resultatet af 'beskyttelsen' er, at den østlige indigoslange er så sjælden, og at der opdrættes så få individer i fangenskab, at embedsmænd fra naturmyndighederne har klaget over, at der ikke findes tilstrækkeligt genetisk avlsmateriale til udsætningsprojekter.

Når udenlandske arter opføres på USA's liste over truede arter, yder deres oprindelseslande ofte ringe eller ingen beskyttelse af levestederne. Den egyptiske skildpadde, som for nylig blev optaget på listen, er et eksempel. Arten er tæt på at uddø i naturen, og zoologiske haver har kun gjort meget lidt for at opdrætte den. Private opdrættere i USA, som har haft bemærkelsesværdig succes med at opdrætte egyptiske skildpadder, er det største håb for artens fortsatte eksistens på Jorden. På trods af dette har US Fish and Wildlife Services for nylig opført arten under ESA uden at indføre rimelige ordninger, der gør det muligt at fortsætte avlen og handelen i USA.

I nogle tilfælde har naturmyndighedernes politikker faktisk ført til øget smugling og handel på det sorte marked. Nogle af disse arter på listerne er ikke engang sjældne i naturen, og deres beskyttelse kan være baseret på et begrænset geografisk udbredelsesområde eller ganske enkelt på deres skønhed og eftertragtethed.

Den moderne krybdyrhandel har udviklet sig til en moden og professionel branche. En stor del af handlen forsynes af opdrættere og farme, der avler dyr i fangenskab. Alene i USA er der tale om en økonomi på flere millioner dollars, som forsørger familier og små virksomheder. Som led i den lovlige handel mærkes, anbringes, holdes og transporteres dyrene på humane måder, der beskytter deres velfærd.

Krybskytteri og smugling forekommer stadig, men det er ikke en væsentlig drivkraft i den moderne branche. Aktiviteten på det sorte marked vil dog fortsætte, så længe dårligt gennemtænkte politikker skaber høj værdi for arter på listerne ved at begrænse udbuddet. Embedsmænd og bureaukrater i regulerende myndigheder fortsætter med at fremme fejlslagne forbudsstrategier på trods af deres veldokumenterede mangel på resultater.

Selvom Monsters of God er en underholdende fortælling fremført af excentriske personer, som ofte har medvirket i frastødende handlinger, er den nærmest en karikeret skildring af en svunden tid. Den bør ikke opfattes som et billede af nutidens krybdyrhobby og handel. Mange af de personer, der interviewes i serien, er kendt som farverige eller ligefrem afskyelige karakterer, der ikke nødvendigvis er de mest pålidelige informationskilder. Medvirkende blev betalt for at fortælle underholdende historier. De repræsenterer bestemt ikke flertallet af nutidens krybdyrholdere, som elsker deres dyr og fortsat udvikler og professionaliserer branchen. Men én ting er sikkert: Menneskers naturlige fascination af disse smukke og usædvanlige skabninger vil fortsat drive efterspørgslen efter krybdyr."

Vi er enige i alt det, Daniel sagde, ikke kun om serien Monsters of God, men også om de underliggende reguleringsproblemer, der nærer de skandaler, som historierne handler om. Fornuftige regler, der tager højde for private dyreholderes engagement og ekspertise, kunne ikke alene eliminere næsten alt krybskytteri, smugling og ulovlig handel med vilde dyr, men samtidig fortsat gavne naturbevarelsen og dyrevelfærden.

Selvfølgelig bør vi alle tage afstand fra ulovlig handel, der skader naturbevarelsen og dyrevelfærden. Men hvis folk bliver ved med at overskride grænsen, er det måske på tide at erkende, at grænsen muligvis er trukket det forkerte sted.

Jeg hedder Tony Wigley, og dette er Responsible Reptile Keeping.