Hvordan du skriver
dine egne plejevejledninger
Der findes en masse information på internettet, men hvordan kan man egentlig vurdere, hvilke plejevejledninger til krybdyr der er gode, og hvilke der ikke er? Charles Thompson (eller Chaz, som han er bedre kendt som) forklarer, hvordan du indsamler den information, du får brug for, til at skrive din egen plejevejledning for enhver krybdyrsart.
En god plejevejledning til krybdyr kan være virkelig nyttig for nye og uerfarne ejere, men hvordan beslutter de, der skriver vejledningerne, hvilken rådgivning der er korrekt at inkludere? Hvor henter de deres information fra? Og hvad nu, hvis du selv kunne finde den information og skrive din egen fantastiske plejevejledning? Hvis du ved, hvad du skal kigge efter, og hvor du kan finde den nødvendige information, vil det at skrive din egen vejledning give dig en langt dybere forståelse af dit krybdyrs behov.
Først, vid dette…
Det første, du skal vide, er, at der er en masse research, der skal gøres. Krybdyr er vekselvarme (koldblodede), hvilket betyder, at deres omgivelser skal kunne tilbyde et passende temperaturinterval. Det er vigtigt, at ejere forstår, hvor dyret lever i naturen, og hvordan dets naturlige miljø ser ud. Dette vil ikke kun afgøre, hvilke temperaturer vi skal tilbyde, men også styrken af UV-lys, de har brug for, samt hvilken slags indretning og berigelse der er nødvendig for netop denne art.
Historisk set kunne ejere nogle gange finde denne information i bøger, men i dag er mange af de bedste bøger udgået af tryk, og dem, der stadig findes, er ofte dyre. Desværre var nogle af de ældre introduktionsbøger alt for simple og gav kun “gør dette og gør hint”-instruktioner. Det hjalp ikke ejere med at forstå biomer og habitater, eller hvordan disse påvirker det krybdyr, de holder.
Spoler vi frem til i dag, er der næsten for meget information på internettet, og nye ejere kan hurtigt blive overvældede i onlinefora og ejergrupper på sociale medier.
Heldigvis findes der masser af nyttige data, som du selv kan tilgå for at forstå, hvordan dit dyr foretrækker at blive holdt. Denne information kan bruges sammen med plejevejledninger og sund fornuft til at pege på den bedste strategi.
Trin 1: Forstå de skiftende årstider
Den type vejr og temperaturer, vi kan forvente i et givent habitat, ændrer sig gennem året. Tæt på ækvator vil forskellen mellem sommer og vinter være minimal, men jo længere væk fra ækvator vi kommer, desto større bliver forskellene. Temperaturerne i Storbritannien eller New York vil for eksempel være koldere i december end i juli. I Ghana eller Jakarta nær ækvator vil forskellen knap nok kunne mærkes. Vi kan fastsætte de rette temperaturer for vores dyr gennem året afhængigt af, hvor i verden de stammer fra.
De skiftende årstider, som et krybdyr oplever i løbet af året, påvirker ikke kun dets helbred, men også dets reproduktionscyklus og vægt. At efterligne disse skiftende årstider i fangenskab og undlade fodring i vinterperioden hjælper også med at modvirke fedme hos krybdyr, fordi en periode uden fodring giver dyrene mulighed for at bruge de fedtreserver, de har opbygget gennem det foregående år.
En af Chaz’ højrøde vestlige hognoseslanger
Trin 2: Habitatvalg
Det store udvalg af krybdyrsarter, vi holder i fangenskab, stammer fra et enormt spektrum af steder, habitater og biomer. Det er umuligt at dække dem alle tilstrækkeligt i denne artikel, men vi kan kigge på nogle grundlæggende ting.
Fra nord til syd kaldes de mest basale regioner:
tempereret – nord eller syd for Kræftens og Stenbukkens Trop
subtropisk – inden for tropiske områder
tropisk – ækvatorområdet
Disse klassifikationer er dog for simple til at være særlig nyttige for krybdyrsejere. Ørkener forekommer inden for tropiske områder, ligesom bjergkæder gør, og disse kan i høj grad påvirke temperaturer, ultraviolet (UV) lys fra solen og fugtighedsforhold. Derfor er det ikke nok kun at vurdere placeringen ud fra en simpel nord-syd opdeling, men informationen giver stadig nyttig viden om daglængden i de forskellige årstider. For at forstå vores krybdyrs behov ordentligt skal vi også se på andre faktorer såsom skydække, plantetække og adgang til vand, samt områdets højde over havets overflade. Dette kaldes dyrets ‘habitat’.
Trin 3: Habitatdetaljer
Nu bliver vi endnu mere specifikke og undersøger præcist, hvor disse dyr forekommer i ørkener, skove og bjerge. Herfra kan vi lære, hvordan vores krybdyr foretrækker at blive holdt. Ikke al denne information vil påvirke vores valg af temperatur, men den vil uundgåeligt have betydning for, hvordan vi tilrettelægger UV-belysning, indretning og berigelse. Hvis vi udfører denne proces korrekt, kan vi skabe ‘mikrohabitater’, der er perfekte til vores krybdyrs behov. Lad os kigge på nogle eksempler.
Ørkenhabitat
Ørkenhabitater oplever typisk ekstrem varme om dagen – så ekstrem, at mange krybdyr fra ørkenområder søger ly for at undgå dagens varmeste timer. Interessant nok falder temperaturerne også hurtigt og markant om natten i ørkenen. Dette skyldes, at der ikke er noget trætæppe eller skydække – begge dele ville ellers fungere som isolering og bremse nattefaldene i temperaturen. Uden denne beskyttelse bliver disse ørkenhabitater hurtigt meget kolde, når solen går ned. Disse voldsomt svingende temperaturer vil være til stede det meste af året med kun små sæsonmæssige udsving.
Semi-ørkenhabitat
Her finder man sparsomt planteliv og klippefremspring, som hjælper med at skabe mikrohabitater. Grundvandstanden kan være højere her, så ‘fossoriale’ dyr, der kan lide at grave, kan have adgang til højere fugtighed i deres huler. Temperaturerne kan falde lidt lavere om vinteren end i fuld-ørkenområder, men for det meste vil det forblive ret varmt året rundt.
Chaparral- og kratthabitat
Disse klippefyldte og udsatte områder er spættet med sparsomme områder med ørkengræs samt jord- og sandblandinger, og man vil ofte også finde vandlagrende planter som kaktus her. Der er større muligheder for dække for dyrene og chancer for at bruge sprækker i klippeformationer til både at gemme sig for dagens varme og beskytte sig mod nattens kulde. Der vil være nogle sæsonmæssige variationer gennem året i dette habitat, men temperaturerne når sjældent frysepunktet. Vi ved dette, fordi de fleste kaktusser ikke kan tåle frost uden at dø. Forventede vinterlavpunkter ligger mellem 4–10 grader Celsius.
Præriehabitat
Dette habitat er karakteriseret ved åbne naturlige græsarealer med begrænset dække, bortset fra enkelte trægrupper eller små klippefremspring. Græssernes rodsystemer gør jorden lettere at grave i, hvilket giver dyrene mulighed for at søge ly under jorden.
Områderne kan opleve perioder med kraftig regn, der skaber midlertidige floder, som tørrer helt ud resten af året. Temperaturerne om dagen kan blive høje i sommermånederne, men ikke så ekstreme som i de tre tidligere habitat-eksempler.
Nattemperaturerne falder temmelig meget, men igen ikke så voldsomt som i de tidligere eksempler. Regionen har tydelige sæsonvariationer, og det er almindeligt med en vis frost eller endda sne på jorden om vinteren. Dyrene her vil være nødt til at gå i dvale (brumere) i denne periode.
Steppehabitat
Disse hævede prærie- og græsarealer har meget markante årstider med en varm og tør sommer og en meget kold vinter, der delvist kan være dækket af sne i perioder af året. Arter fra dette område vil skulle brumere i flere måneder og være stærkt afhængige af de fedtreserver, de har opbygget året før. Dette habitat er stadig ret udsat med minimal træ- eller skydække, som kunne isolere mod nattefald i temperaturen.
Montanhabitat
Selv bjergsider og plateauområder er ikke uden for rækkevidde for nogle hårdføre krybdyrarter. Den ekstreme højde i disse områder, ofte over 1000 m over havets overflade, betyder, at dagtemperaturerne er lavere. Det er dog værd at bemærke, at UV-eksponeringen i denne type habitat stadig vil være høj. Nattemperaturerne falder drastisk, og dyrene søger dybe kløfter og hulesystemer for at undslippe de kraftige temperaturændringer. Afhængigt af, hvilken del af bjerget dyret lever på, kan det endda tilbringe tid inden for sky-linjen frem for under den, hvilket også kan have en markant kølende effekt på krybdyrens lokale miljø.
Tempereret skov-, græs- og landbrugsområde
Disse områder egner sig til dyrkning af afgrøder som majs og hvede. Der er spredt trædække med et mosaikagtigt mønster af skove samt adgang til vand i søer, damme og floder, som løber året rundt. Sommertemperaturerne er ikke ekstreme, og vinterne er generelt ret milde, selvom der kan forekomme korte perioder med frost eller sne. Krybdyr her vil kun skulle brumere i en relativt kort periode sammenlignet med dyr fra bjerge eller stepper. Der vil være varierende skydække gennem året, hvilket betyder perioder, hvor varme nætter tillader længere jagtaktivitet.
Subtropisk skov- og græslandshabitat
Disse områder, som de skovrige områder i Mexico eller Costa Rica, har masser af trædække med isolerende løv samt spredte åbne græsarealer. Der findes flodnetværk og rigeligt med skydække, som hjælper med at begrænse faldet i nattemperaturer. Mange af disse habitater er beskyttet af bjergkæder på den ene side, hvilket fanger indkommende vejrfronter og tvinger skyerne til at aflevere deres regnvand i området. Temperaturerne er behagelige året rundt, selvom vintertemperaturerne er køligere end dem, man finder i egentlige tropiske skove.
Tropisk regnskovshabitat
Det bedst kendte eksempel på denne type habitat er Amazonas. Området er beskyttet af Andesbjergene mod vest, så vejrfronter, der bevæger sig ind fra øst, bliver fanget, og skyerne aflader nemt deres vand i landskabet. Som følge heraf er skydække normen, med kun sporadiske perioder med klar himmel gennem året. Disse skyer, sammen med områdets tætte løv, giver fremragende isolering, så temperaturerne forbliver stabile året rundt med kun marginale forskelle mellem dag og nat. Oversvømmelser er almindelige på grund af den store mængde nedbør.
Trin 4: Hvilke temperaturer?
De klimadata, der er tilgængelige online, kommer som regel fra de forskellige flyvepladser spredt rundt om i verden. Dataene fra disse vejrstationer bør betragtes som ‘makro’-klimadata, fordi lufthavne er åbne områder og derfor registrerer brede tendenser frem for detaljerede mikroklimadata. Men kombineret med forståelsen af, hvor dit dyr stammer fra, og hvilket habitat det lever i, kan disse makroklimadata vejlede dine beslutninger om dag- og nattemperaturer gennem året. Det er vigtigt at bruge et termostat, der kan give både dag- og natindstillinger, hvis du ønsker et højt niveau af dyrehold. Dag- og nattemperaturer kan derefter justeres gennem året for at efterligne de skiftende årstider, hvor det er nødvendigt.
Når man studerer klimadata, er det vigtigt at forstå, at vi ikke bør lade vores krybdyr opleve naturens fulde barskhed. At efterligne de ekstreme forhold, de kunne opleve i deres vilde habitat, er ikke gavnligt for deres pleje i fangenskab – vi har ikke brug for oversvømmelser, orkaner, skovbrande, hungersnød eller tørke, selvom disse er noget, dyrene ville kunne møde i naturen. Det samme gælder for temperaturernes ekstreme udsving, som uundgåeligt vil forekomme til tider.
Trin 5: Hvor meget UV?
Du skal også tage højde for dit dyrs behov for UV-lys. Afhængigt af skydække, plantetække og hvor udsat dyret er for solen, kan du vurdere, hvilken styrke UVB-belysning dit dyr har brug for. Øgler har især brug for UV for at syntetisere vitamin D3, som fremmer stærk knoglevækst. Hvis UV-lys er for svagt, risikerer du, at dyret udvikler metabolisk knoglesygdom.
Det er vigtigt at huske, at UVB kun absorberes sammen med varme, så balancen mellem temperatur og UV er afgørende, og dette vil påvirke plejen af dit krybdyr. En øgle fra en ægte tropisk regnskov lever i et habitat med masser af skyer og plantetække, og vil derfor ikke have brug for de høje UV-niveauer, som en ørkenart kræver. Tilsvarende behøver regnskovsøglen ikke de høje solbadningstemperaturer, som en ørkenøgle gør, for at absorbere UV.
Afhængigt af hvor hård solens stråling er i et område, har dyrene udviklet strategier til at håndtere UV-eksponering. For eksempel transmitterer den tynde hud hos en leopardgekko over 90 % af solens UV til gekkoen, mens den tykke, hårde hud hos en skægagame blokerer op til 90 % af UV-lyset. Dette gør, at skægagamen kan forblive aktiv i fuld sol i længere tid. Hvis en leopardgekko udsættes for samme UV-niveau som en skægagame, vil det hurtigt medføre alvorlige sundhedsproblemer. Heldigvis har de fleste producenter af UV-lys til krybdyr udviklet vejledninger, der hjælper dig med at vælge den styrke af UV, som dit specifikke dyr har brug for.
UVB absorberes kun sammen med varme, så balancen mellem temperatur og UV er afgørende.
Trin 6: Fugtighedsbehov
Du kan også finde datasæt online, som viser mængden af nedbør gennem året for et givet område. Disse klimadata kan indikere, hvornår perioder med højere fugtighed er gavnlige, så du kan efterligne de forhold, der findes i naturen, og dermed bestemme, hvor meget tåge, sprøjtning eller forstøvning en art måtte have brug for. Fugtighed er en vigtig del af krybdyrpleje, men noget, der ofte kun overvejes som en eftertanke. I områder, hvor temperaturerne forbliver næsten konstante året rundt, såsom tropiske regnskove, kan justering af fugtighedsniveauet i dyrets terrarium ofte være nøglen til at fremme formeringsaktivitet.
Her er et eksempel på en nedbørsgraf fra Ghana, baseret på fem målepunkter. Denne information kan naturligvis hjælpe os med at bestemme våde og tørre perioder for arter fra området, såsom kongeslanger (Python regius), ildskinker (Lepidothyris fernandi) og fedehalede gekkoer (Hemitheconyx caudicinctus).
Gennemsnitlig nedbør i Ghana baseret på fem målepunkter (mm per måned)
At samle det hele
Casestudier
Casestudierne nedenfor bruger makrodata indsamlet fra www.timeanddate.com. Ved at bruge flere målestationer inden for en arts naturlige udbredelsesområde kan man beregne et gennemsnitligt temperaturinterval for dyret. Disse casestudier vil illustrere, hvordan specifikke regioner og habitater påvirker dagtemperaturer og nattemperaturer, når man fastlægger de rette temperaturparametre.
CASESTUDIE 1
Skægagame – Pogona vitticeps
Oprindelse: Australien
Habitat: ørken, semi-ørken og krat
Skægagamer har et stort naturligt udbredelsesområde, der strækker sig over Northern Territory, Queensland, New South Wales og South Australia.
Når man ser på dataene i disse diagrammer, er det vigtigt at huske, at årstiderne på den sydlige halvkugle er modsatte af dem, vi har i Europa og USA – i vores sommer på den nordlige halvkugle oplever den sydlige halvkugle vinter, og omvendt. Heldigvis tilpasser dyrene sig til den halvkugle, de befinder sig på.
Et af de mest almindelige spørgsmål, vi ofte hører om skægagamer, er, hvorfor de stadig har tendens til at holde op med at spise om vinteren, selvom temperaturen i deres terrarium forbliver den samme året rundt. Svaret er, at skægagamer naturligt er programmeret til at reducere aktivitet og faste i denne del af året. Når man ser på temperaturgennemsnittene fra seks målestationer inden for deres naturlige udbredelse, er det nemt at forstå hvorfor. Under 10 °C stopper alle mavenzymer med at fungere, og selv vand kan ikke indtages. Derfor ‘trækker’ skægagamer sig tilbage og holder op med at spise i tre eller fire måneder hvert år.
Du vil måske også bemærke, at dagtemperaturerne vist i grafen nogle gange ligger under de ofte citerede 40–45 °C for solbadning. Dette skyldes, at skægagamer bruger overflader, der absorberer solens varme og bliver betydeligt varmere end luften. Meget af underlaget i deres habitat er en rød, jernholdig sand, der kan absorbere varme bedre end hvid eller gul sand, hvilket også bidrager til højere kropstemperaturer.
Sammenligning af dag- og nattemperaturer for en skægagame
CASESTUDIE 2
Majsnæse – Pantherophis guttatus
Oprindelse: Nordamerika
Habitat: tempereret skov, græsarealer og landbrugsområder
Majsnæser stammer fra store dele af det sydøstlige USA, herunder Florida, Georgia, North og South Carolina, Alabama, Mississippi og Louisiana.
Dette diagram viser gennemsnittene fra otte lokaliteter inden for majsnæsens naturlige udbredelse og forklarer også, hvorfor majsnæser kan holde op med at spise om vinteren – især hos voksne hanner. Lavere temperaturer, kortere dage og længere nætter vil få slangen til at afholde sig fra føde og forberede sig på vinteren.
Med kronisk fedme hos fangenskabs-majsnæser som et stigende problem, viser dette diagram, hvordan en køleperiode på to til tre måneder kan hjælpe med at forhindre overskydende kropsfedt, som kan true nogle slangens levealder.
Midt på sommeren vil majsnæser søge at undslippe de alt for høje temperaturer. Heldigvis byder deres habitat på rigeligt planteliv, græs og floder, som de kan bruge til at holde sig kølige. Om vinteren er jorden relativt blød, og huler gravet af pattedyr kan bruges til at undgå de koldere temperaturer. Man kan se, hvorfor det er nyttigt at tænke over det habitat, et krybdyr stammer fra, når man træffer beslutninger om temperaturer, terrarieindretning og årstider.
Sammenligning af dag- og nattemperaturer for en majsnæse
CASESTUDIE 3
Imperial- eller almindelig boa – Boa constrictor imperator
Oprindelse: Sydamerika
Habitat: regnskov, subtropisk skov og græsarealer
Almindelige boas har et stort udbredelsesområde fra det nordvestlige Mexico gennem Mellemamerika til Colombia og Ecuador. Vi vil koncentrere vores forskning om den sydlige del af deres område, da de fleste boas i kæledyrsbranchen stammer fra Colombia og Nicaragua.
Når man ser på gennemsnitlige klimadata for den almindelige boa fra otte lokaliteter inden for dens naturlige udbredelse, kan man se habitatets isolerende egenskaber i praksis, med meget lidt temperaturfald om natten. Sæsonvariationerne er også minimale, og temperaturerne forbliver ret stabile året rundt. Det er tydeligt, at temperatur alene ikke kan være den vigtigste faktor for at fremkalde formering hos boas.
Det næste logiske skridt ved design af et terrarium og for at fremkalde formering er derfor at kigge på andre faktorer, som kan påvirke dyrets villighed til at reproducere sig. Hvad temperaturtabellerne ikke viser, er de tørre og våde årstider inden for udbredelsesområdet. Fugtighedsniveauet i terrariet, kombineret med simulerede tørre og våde perioder, vil ofte udløse formeringsaktivitet. Det handler om at forstå og efterligne det naturlige habitat, og der findes masser af information og data, som kan hjælpe dig med at opnå dette.
Sammenligning af dag- og nattemperaturer for en almindelig boa
Konklusion
Disse klimagrafer har vist, hvordan region, habitat og biome kan vejlede os i, hvordan vi bedst plejer vores dyr. Der er ingen grænse for, hvor dybt man kan gå med dette, og mange ejere finder det fascinerende at forske i de arter, de holder.
Ved at anvende velovervejede sæsonvariationer i et terrarium, kombineret med passende fotoberigelse med synligt lys og UVB, samt den rette form for miljøberigelse, kan vi sikre den bedst mulige velfærd for vores fangenskabsdyr. Den information, du har brug for, er frit tilgængelig online, og jeg vil opfordre alle ejere til at søge efter disse data, da de vil hjælpe dig med at yde den bedste pleje for dine dyr.
Nyttige websites til udarbejdelse af plejevejledninger
Chaz Thompson er ejer af Snakes ‘N’ Adders, Sheffield, UK.
For at nyde flere artikler som denne
Bliv medlem af RRK i dag
og modtag vores gratis digitale magasin.